En obligation er et værdipapir, der hjælper en låntager og en investor med at finde hinanden. Den der ønsker at låne, udsteder obligationen mod betaling. Den der investerer i obligationen, ønsker at placere penge mod at modtage betaling. Obligationer udstedes typisk af organisationer så som virksomheder, realkreditinstitutter og stater.
Hvad er forskellen på obligationer og aktier?
Virksomheder der udsteder obligationer, vil ofte være aktieselskaber, og som investor vil det typisk være muligt både at investere i den givne virksomheds aktier og obligationer. Så hvad er forskellen? Hvorfor ville investor ønske at investere i det ene frem for det andet?
En aktie er en ejerandel af virksomheden. Køber du nok aktier, vil du i princippet ende med at kontrollere virksomheden. Som ejer af virksomheden, ejer du derfor også virksomhedens eventuelle fremtidige overskud indtil du sælger aktien, virksomheden opløses eller går konkurs. Hvis det går godt for virksomheden, kan det betyde, at din akties værdi bliver mangedoblet. Hvis virksomheden går konkurs, kan din aktie til gengæld miste hele sin værdi. En obligation er et gældsbevis, og du har ret til at modtage de betalinger, investorerne er blevet lovet ifølge obligationens vilkår.
En obligation har som regel et fast udløbstidspunkt, og du vil modtage dine betalinger, medmindre virksomheden går konkurs forinden. Hvis virksomheden går konkurs, vil du være stillet bedre end aktionærerne i konkursboet. Du kan have sikkerhed i fx driftsmateriel eller bygninger, og ved konkurs vil du modtage en betaling, der afhænger af virksomhedens aktiver og de passiver, der måtte være foranstillet obligationen.
Kurs på obligationer og aktier
Begrebet ”kurs” anvendes forskelligt mellem obligationer og aktier. Obligationer udløber altid til kurs 100, således at investorerne modtager 100% af den pålydende værdi ved udløb. Kursen på både aktier og obligationer afhænger af udbud og efterspørgsel på de finansielle markeder.
En aktiekurs angiver normalt det antal kroner, en aktie koster, mens kursen på en obligation angiver prisen i procent af hovedstolen.
Fx vil 10.000 aktier til kurs 50 koste kr. 500.000, mens en obligation med en pålydende værdi på kr. 1.000.000, der handler til kurs 90, koster 900.000.
Afkast på obligationer og aktier
Obligationer giver afkast gennem rentebetalinger og kursændringer. Rentebetalingen afhænger af obligationens pålydende rente, som kan være fast eller variabel (læs mere nedenfor). Kursgevinsten udgør typisk en mindre andel af afkastet og kendes allerede når obligationen købes, da obligationen tilbagebetales til kurs 100 ved udløb.
Aktier giver afkast gennem udbytter og kursstigninger. Udbytternes størrelse, og om der i det hele taget udbetales udbytte, afhænger af, hvilken type virksomhed der er tale om, samt hvor godt det går for virksomheden. Selskabet har dog ikke pligt til at betale udbytte til aktionærer. Aktiekurser vil tendere til at falde, hvis virksomheden forventer at have en lavere fremtidig indtjening eller hvis renteniveauet stiger. Årsagen til påvirkningen fra renten er, at den fremtidige forventede indtjening i reglen diskonteres med en rente, når værdien af en aktie beregnes. Højere renter betyder derfor, alt andet lige, at den forventede fremtidige indtjening har en lavere værdi.
Hvordan giver obligationer afkast?
Obligationer giver normalt størstedelen af deres afkast ved at udbetale rente. Det er nemt at regne rentebetalingen ud. Fx. vil en obligation med pålydende værdi på kr. 1.000.000 og en pålydende rente på 5 % udbetale kr. 50.000 årligt i renter.
Hvilke virksomheder udsteder obligationer?
I princippet kan alle typer af virksomheder udstede obligationer, men virksomheder, der anvender obligationer til at skaffe finansiering ser ofte lidt anderledes ud end virksomheder generelt. Virksomheder, der udsteder obligationer har ofte en vis størrelse og er ofte endog meget store virksomheder. Der er tit tale om kapitalintensive virksomheder. Dvs. virksomheder, der skal foretage betydelige investeringer i forbindelse med deres operation. Det kan eksempelvis være produktionsvirksomheder med fabrikker eller servicevirksomheder, der er afhængige af at have anlægsaktiver for at udføre deres services – eksempelvis televirksomheder, der ejer fysisk infrastruktur, eller sundhedsvirksomheder, der kræver diagnoseudstyr.
Andre virksomhedsobligationer
Der findes mere komplicerede typer af virksomhedsobligationer – eksempelvis mezzanin-kapital, der er en blanding mellem en aktie og en obligation – som vi ikke kommer nærmere ind på her.
Hvad er risikoen på obligationer?
Risikoen på obligationer kan kort deles op i markedsrisiko og kreditrisiko. Markedsrisikoen afspejles af udsving i prisen og er kun relevant, hvis man sælger investeringen før udløb. Udsving i prisen kan skyldes en lang række faktorer, som er forbundet med selve obligationen, den underliggende virksomhed, branche eller samfundet som helhed. Det kan eksempelvis være, hvis selskabet oplever faldende salg eller der gennemføres en lov der påvirker virksomhedens omkostninger.
Kreditrisikoen er risikoen for tab som følge af, at virksomheden ikke kan foretage de aftalte betalinger på obligationen. Kredittab kan eksempelvis ske, hvis den virksomhed, der har udstedt obligationen, går konkurs, og der ikke er tilstrækkeligt med midler i konkursboet til at betale hele obligationens hovedstol samt eventuelle skyldige renter tilbage til investorerne. Kreditrisikoen kan blandt andet måles på en bogstavsskala, som de store kreditvurderingsbureauer bruger til deres ratings. Mange obligationer er rated af et eller flere kreditvurderingsbureauer.
Kreditvurderinger
AAA
Stærkeste virksomheder
AAA: Ekstremt stærk evne til at opfylde finansielle forpligtelser
AA: Meget stærk evne til at opfylde finansielle forpligtelser
A: Stærk evne til at opfylde finansielle forpligtelser, men sårbar over for ændringer i omstændighederne
BBB
Middelstærke virksomheder
BBB: Tilstrækkelig evne til at opfylde finansielle forpligtelser, men mere udsat for ugunstige økonomiske forhold
BB: Mindre sårbar på kort sigt, men står over for store og fortsatte usikkerheder
B: Mere sårbar over for ugunstige forretningsmæssige, finansielle eller økonomiske forhold, men har i øjeblikket evnen til at opfylde finansielle forpligtelser
CCC
Svage virksomheder
CCC: I øjeblikket sårbar og afhængig af gunstige forretningsmæssige, finansielle og økonomiske forhold for at opfylde finansielle forpligtelser
CC: Meget sårbar, med en nuværende manglende evne til at opfylde finansielle forpligtelser
C: I øjeblikket meget sårbar og forventes at misligholde finansielle forpligtelser
D
Misligholdende virksomheder
D: Misligeholdelse eller næsten misligeholdelse af finansielle forpligtelser
Hvad hvis renten ændrer sig?
Der er en sammenhæng mellem en obligations kurs og udviklingen i det aktuelle renteniveau. Hvis renteniveauet stiger, vil en obligation typisk falde i kurs og omvendt. En obligations følsomhed overfor ændringer i renteniveauet kan måles ved obligationens rentevarighed. Rentevarigheden på en fastforrentet obligation kan være betydelig og vokser med obligationens restløbetid. Rentevarigheden af en variabelt forrentet obligation er typisk ubetydelig, da obligationens betaling ændrer sig med renteniveauet ved hver kuponbetaling.
En obligation, der har en fast pålydende rente på eksempelvis 5 %, kaldes fastforrentet. Variabelt forrentede obligationer har en variabel komponent og typisk også en fast komponent. Den variable komponent er oftest givet ved den toneangivne markedsrente for obligationens udstedelsesvaluta. Er det en obligation, der er udstedt i DKK, vil det typisk være CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate), og hvis det er EUR, er det typisk EURIBOR (Euro Interbank Offered Rate). En variabelt forrentet obligation i kr. kan således eksempelvis betale 4 % i fast rente plus 3 måneders Cibor.
Kontakt os
Udfyld formularen og vi kontakter dig hurtigst muligt. Eller find din kontakt direkte.
Mød vores specialister